Uanset projektets karakter, fokuserer Parterre på arkitekturens kulturværdi, bygget kvalitet og holdbarhed.
Parterres projekter spænder fra renovering- og tilbygningsopgaver af private boliger til kulturhuse, foreningsfaciliteter og embedsbygninger. Dertil udfører tegnestuen planlægning, især fornyelsesplaner og områdefornyelsesprogrammer med fokus på uderum, rækkehuse, ungdomshuse og ældreboliger samt andre boformer.
Tegnestuen arbejder med både private og professionelle bygherrer. Som arkitekter, tager vi ansvar for at lede private bygherrer, sognekomitéer, foreningsrepræsentanter, kommuner mm. trygt gennem alle byggeriets faser. Fra rumprogram og skitseprojekt til myndighedsprojekt, hovedprojekt samt gennem udbudsfaser, pris- og kontraktforhandlinger. Som bygherrerådgivere står vi for udførslen af byggeriet i tæt samarbejde med bygherrer, entreprenører og underentreprenører. I planlægningsopgaver arbejder vi sammen med kommuner, ejendomsudviklere og landskabsarkitekter.
Tegnestuen har i særlig grad forståelse for byggebranchens lovgivningsmæssige udfordringer og mulighedsrum. Hertil udfører vi i mindre grad forhandlinger med kommuner ifb. med komplicerede lovliggørelsessager, ibrugtagningstilladelser og byggetilladelser. Yderligere har vi en kærlighed til renovering af fredet og bevaringsværdige bygninger.